VS

Pajero-mannen har registrert at Flor?- og F?rdefansen har svimesl?tt hverandre med tastaturet. Han lurer p? om VS egentlig st?r for Flor? VS F?rde? Argumentene forfatterne bruker er dessverre like trovedige som en Escortreklame og det er derfor enkelt for Pajero-mannen ? avgj?re tvisten. Det er bare en by som teller: Bergen. For ? feire at ballen er lagt d?d, la oss sammen nynne avg?rde:

Jeg tok min nystemte Cithar i hende
sorgen forgikk meg p? Ulrikens topp.
Tenkte p? bauner, om de skulle brenne
og byde mannskap mot fienden opp.
F?lede freden, blev glad i min ?nd
og grep til min cithar med lekende h?nd.

V?rdige, gamle, graaskaldede Bierge,
I, som omgierde min F?drene-Bye,
I, som saa mangen en Torden afv?rge,
og s?nderbryde electriske Skye!
Yndig er Dalen, I hegne mig ind,
og Foraar og Dalen opplive mit Sind.

Herfra fortryllende Syner jeg skuer,
Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,
Nyegaards Alleens l?vkronede Buer,
derunder prydede Ski?nne at gaae,
deromkring Markens dens festlige Dragt,
der Guld i det Gr?nne den blomstrende Pragt!

T?t ved mig Alrikstads dobbelte Slette,
Kongeborg fordum og brugbar til Strid,
ski?n af Naturen, om Fortrin vil trette
med selve Nyegaard, som prunker med Flid,
der l?b fra Svartedig skummende Aae,
der saae jeg M?llehiul flittig at gaae.

Bedre frem, Bergen, det Handelens S?de,
str?kkende Arme om seilbare Vaag.
Derhen h?ifarmede J?gter med Gl?de
rustes hver Sommer til dobbelte Tog;
derfra gaae Skibe saa vide om Land;
der kj?ber, der selger, der handler hver Mand.

Der seer jeg Skoven af Masterne h?ie,
handlende Stuers Bredvaiende Flag;
Vippebom seer jeg sig flittig at b?ie,
flittig at h?ve. – Tangenternes Slag
paa dette Handels-Claveer gav Musik,
og Vare af Skuderne dansende gik.

Nu tog jeg Vand af den springende Kilde,
hvorudaf Oldtidens Ki?mpesl?gt drak.
Naar de lyk?nske sit F?dreland vilde,
Sverdet af Skeden tillige de trak.
Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,
den Niding, som Sverd imod F?deland drog.

Freden, o! Bergen! din rede beskierme,
Sommeren krone hver Ager med Br?d!
Ilden og Sverdet dig aldrig forn?rme,
Havet dig aabne sit frugtbare Ski?d!
Da mellem Biergene syv skal du staae,
naar nybaget Ki?bstad i Luften maa gaae.

Jeg drakk den Skaal, som mig Ulriken ski?nkte;
drikker den samme, I, som have Viin.
Hver som opriktig mod F?deby t?nkte,
lod denne Munterheds Skaal v?re sin.
Held for vort Bergen, vort F?delands Held!
Giv alting maa blomstre fra Fiere til Field.